Igennem Dansk Folkeferie havde vi lejet et hus i deres feriecenter, som ligger i Karresbæksminde.
Det var et godt ferie-standardhus, med de ting man nu har brug for. Færgebilleten over Storebælt havde vi også bestilt gennem Dansk Folkeferie.
Vi har alle vores drenge med, som på dette tidspunkt er, 15, 12, 12, 8 og 2½ år.
Selve feriecenteret ligger faktisk på øen Enø, så man skal over den specielle bro, som går over kanalen, som fører ind til Næstved.
Feriehus
Broen til Enø
Kanalen igennem Karresbæksminde til Næstved
Under vores ferieuge måtte vi jo besøge Møns Klint, og det var hårdt at trave op og ned der. Der var en masser mennesker, og den sidste trappe ned var noget af en oplevelse, for den var noget vakkelvoren.
Møns Klint
Rundetårnet
Storkespringvandet
Tøjhusmuseet
Ellers gik vores tur mest til København, hvor vi bl.a. besøgte Bakken, Experimentariet, Den lille Havfrue og en tur ind på Strøget, hvor vi så Rundetårnet, Storkespringvandet og brugte en masse tid på Tøjhusmuseet. Hvor drengene var helt vilde med alle de forskellige våben, de var næsten ikke til at trække derfra.
Louis Tussaud's Wax Museum
Vi var inde og se Vokskabinettet, og det var meget livagtigt. Ellers besøgte vi Amalienborg Slots-plads, og Rosenborg Slot, hvor vi bl.a. kikkede på Kronjuvelerne.
Amilienborg Slot
Rosenborg Slot
Kronjuveler
Riddersalen
Vi kredsede også om Christiansborg, men det blev kun til et kik udefra. Ligeledes Christiania trak, men heller ikke her kom vi på besøg. Det endte på Danmarks Akvarium i stedet, som nok er lidt mere fredelig end de to andre steder.
Christiansborg
Christiania
Danmarks Akvarium
Sidst men ikke mindst blev det til en tur op til Nordsjælland, for at se Kronborg, og selvfølgelig Holger Danske. Han var næsten det mest vigtige på turen dertil.
Kronborg
Holger Danske
Vi kørte meget i den uge vi boede i Karresbæksminde, nok lige i overkanten, når man vil besøge København. Men Karresbæksminde er et hyggeligt sted, og det kan lade sig gøre, at finde et stykke strand for sig selv.